Referat af det ordinære årsmøde i Østerbro Havnekomitè
Torsdag d. 19. maj 2016
Havnehuset Nordstjernen, Vesterhavsvej 14
Til stede: Mads, Dorrit, Marianne, Flemming, Gregers, Lillan, Dorte, Krista, Inger, Henrik, Claus, Erik, Rune, Peter, Søren.
Ayra, Allan, Christel, Kirsten, Karin, Erling, Jeanne og Lars har meldt afbud.
Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent
2. a. Bestyrelsens beretning b. Fremtidige opgaver
3. Godkendelse af årsregnskab med revisionspåtegning
4. Godkendelse af endeligt budget for indeværende år samt
budgetudkast for det kommende år.
5. Indkomne forslag.
6. Fastsættelse af medlemsbidrag for næstfølgende år.
7. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen.
8. Valg af revisor, som ikke sidder i bestyrelsen.
9. Eventuelt.
ad 1:
Dirigent: Dorte Sørensen. Referent: Krista Stentoft.
ad 2a+b:
Inger Hutters fremlagde årsberetningen. Beretningen er udsendt - her et resumé:
På bestyrelsesmødet den 17.6.2015 blev bestyrelsen konstitueret med formand, Inger Hutters, og
kasserer, Karin Bergdahl. Bestyrelsen har derudover bestået af Marianne Skovgaard, Krista Stentoft,Dorrit Heering, Jeanne Lynge Nielsen og Lillan Silberbrandt.
Der har været afholdt 6 bestyrelsesmøder, jule- og nytårsarrangement med spisning og fællessang,
samt et sensommerarrangement, som var åbent for alle. Desuden har vi deltaget i Danmarks
Naturfredningsforenings manifestation “Vi redder kysterne”.
Planprocessen i Nordhavn: I løbet af 2015 har bestyrelsen fortsat arbejdet for at skubbe
byudviklingen i Nordhavn i en mere social bæredygtig retning med boliger og plads til varierede
oplevelser og aktiviteter for alle.
Det har været udtalelser/læserbreve i Østerbro Avis omkring flytning af containerterminalen, som
vi mener er fejlplaceret, da den medfører meget tung trafik gennem beboelsesområder.
Der er rettet henvendelse til PFA om, at underetagen i deres kommende kontorhusbyggeri på
Redmolen bliver med svømmebassin og andre vandaktiviteter. PFA har svaret tilbage, at de er åbne for et offentlig privat partnerskab omkring svømmehal og vandaktiviteter et sted i Nordhavnen.
Nordstjernen: Vores havnehus er blevet tilset, frisket op med maling og repareret, når der har
været behov for det. Lige nu trænger flere vinduer og dørene til eftersyn og reparation.
Jeanne, Flemming, Lillan og Peter har stået for den helt store forårsrengøring.
Tak til dem - og til alle, der gør en kæmpestor indsats for at passe vores dejlige sted.
Projekter: Inger har har kontakt med Hjerteforeningen om helsehaverum i Nordhavn. Der er afalt
møde med dem d. 6. juni. Også By&Havn har udtrykt velvilje for helsehaveprojektet.
Samarbejde/kontakt med andre foreninger og organisationer:
Der har været møder med Nordhavnsgruppen i Østerbro Lokaludvalg, som især har drejet sig om det årlige københavnerarrangement Kulturhavn. Det foregår 26-28. august. Endnu ikke besluttet, i hvilket omfang, vi deltager i arrangementet.
Færingernes forening Tvørábáturin, som også har til huse på Vesterhavsvej, har planer om at
bygge nyt klubhus/havneaktivitetshus, som også kommer til berøre friarealet ved havnehuset.
Huset vil blive 7 m højt med 4 gavle mod vandet. Inger har talt med foreningen om at undersøge
muligheden for at bygge på Stenas grund, så det åbne friareal bevares.
Inger har været til et arrangement om Urban Farming. Bestyrelsen har vurderet, at vi pt. ikke vil
igangsætte projekter, men vil gerne være behjælpelige, hvis andre tager initiativer til projekter
inden for Urban Farming såvel som Habour Farming.
Kontakt Inger, hvis du er interesseret og gerne vil have tilsendt referat/slides fra arrangementet.
PB43, som er et samarbejde mellem kreative igangsætter, og som tidligere boede på Prags
Boulevard, er flyttet til Nordhavn.
Inger er blevet interviewet af Marie Leth Meilvang, som er videnskabelig assistent ved Sociologisk Institut, om klimatilpasning og stormflodssikring af Nordhavn.
TV-Ramasjang har optaget børneTV på vores område.
Inger har for nylig haft kontakt med Fugleværnsfonden. Fugleværnsfonden, der er knyttet til Dansk Ornitologisk Forening, har store ønsker om et natur/fuglecenter i Nordhavnen med bl.a. naturskole og faciliteter til at iagtage det rige fugleliv i Nordhavnstipperne. Det er helt i tråd med vores ønsker om mere natur i Nordhavnen, og vi bakker op om projektet. Inger har fået tilsendt
oplægget. Interesserede kan også læse om Fugleværnsfonden på fuglevaernsfonden.dk
Derudover har vi fortsat været aktive i de debatter, der har været om udviklingen af Nordhavn.
Vi har bevaret Nordstjernen, som mødested for diskussioner, idéudvikling og et sted for festligt
samvær. Vi vil fortsat arbejde for liv i Nordhavnen, med varierede muligheder for rekreative
og kulturelle oplevelser. Og for oplevelsen af, at Nordhavnen giver os fælles muligheder og ansvar.
Efter fremlæggelsen opfordredes der til at komme med ønsker og forslag til fremtidige aktiviteter.
Gregers foreslog, at vi finder alle de foreninger og organisationer, der har interesser i Nordhavnen,
og kontakter dem for et muligt samarbejde.
Der blev endvidere foreslået, at vi laver noget i forbindelse med “Havnedage” d. 20. august, samt
andre åbent-hus-arrangementer.
Herefter blev bestyrelsens beretning med fremtidige opgaver godkendt.
ad 3:
Inger fremlagde regnskab og budget på vegne af vores kasserer Karin, som desværre var syg.
Vi har i 2015 haft 29 medlemmer, som tilsammen har betalt 5.050,00 kr i medlemsbidrag.
Bogførte udgifter er på 3.235,33 kr, hvor de største poster er materialer til reparationer og el.
Sidstnævnte er faldet væsentligt efter beslutningen om aflæsning af elforbruget, hver gang huset
har været brugt
Vi har i år fået brev fra Skat med en ejendomsvurdering, som de mener vi skal beskattes af.
Regnskabet blev godkendt.
ad 4:
Det endelige budget for indeværende år såvel som budgetudkast for det kommende år blev
vedtaget. Der er for det kommende år budgetteret med 5.450,00 kr i medlemsbidrag, da vi er
blevet lidt flere.
ad 5:
Ingen forslag ud over de nævnte i forbindelse med fremlæggelse af beretning.
ad 6:
Årligt medlemsbidrag forbliver det samme for næstfølgende år.
Altså: Almindelige medlemmer - 200 kr. Medlemmer på overførselsindkomst - 150 kr.
Støttemedlemmeer - 75 kr. Beløbet betales ved bankoverførsel til vores konto i Danske Bank.
Reg.nr. 3121, kontonr. 10022053. Husk at angive navn.
ad 7:
Marianne, Inger og Krista var på genvalg ifølge vores vedtægter om at bestyrelsesmedlemmerne
sidder for 2 år ad gangen. Marianne og Inger blev genvalgt, mens Krista ikke ønskede genvalg.
Bestyrelsen består nu af Inger Hutters, Karin Bergdahl, Marianne Skovgaard, Dorrit Heering, Jeanne Lynge Nielsen og Lillan Silberbrandt.
Derudover har vi nogle associerede medlemmer, dvs. medlemmer, som er knyttet til
bestyrelsesarbejdet, er særligt aktive i pasning af havnehuset mm. Det er Gregers og Flemming, og
nu også Peter og Krista.
Erling Moseby er fortsat vores revisor.
Evt.:
Netværk for Velfærd og Demokrati vil holde møde i Havnehuset d. 3. juni. Inger vil være til stede.
Mødet sluttede ved 19-tiden.
Herefter var der grilling af medbragt mad, fællesspisning og hyggeligt samvær med musikalske indslag i det smukke aftensolskin.
Mange hilsner fra Krista (referent)