Bestyrelsens
beretning til årsmødet den 26. maj 2015.
Havnekomiteen blev stiftet i maj 1997,
som borgerarbejdsgruppe under Indre
Østerbro Bydel. I oktober 2001, da
bydelsforsøget ophørte, stiftedes foreningen
Østerbro Havnekomitè.
Sidste årsmøde fandt sted 20. maj 2014.
På bestyrelsesmødet den 10.6.2014 blev
bestyrelsen konstitueret med formand
– Inger Hutters, kasserer – Karin
Bergdahl. Bestyrelsen består derudover af
Marianne Skovgaard, Krista Stentoft,
Dorrit Heering, Jeanne Lynge Nielsen, Lillan Silberbrandt og Pia Lind.
Vi har i 2014 haft 32 medlemmer.
I det forløbne år har der været afholdt
- 7 bestyrelsesmøder, der er åbne for alle
medlemmer, - samt 2
arrangementer med spisning.
- Den 14. november holdt vi igen i år en
festlig sangaften med fællesspisning af skipperlobskovs. En tradition vi har
haft i mange år.
- Den 18. januar 2014 blev det til en
hyggelig nytårsfrokost med små frokostretter
og øl og snaps. Frokosten blev indledt
med en frisk vandretur til de områder langs Sansestien, som vi arbejder med at
få gjort til helse/sansehaverum.
Og vores kapelmester Gregers spillede
traditionen tro op til fællessang ved begge arrangementer..
I løbet af året har der været afholdt
møder med TMF i København og By&Havn om muligheden for at, de midlertidige
arealer langs Sansestien bliver indrettet til helse/sansehaverum. Ved begge
møder var der stor interesse for vores planer. Karin og Krista har fremlagt
skitser for området. Skitserne vil blive
fremlagt til drøftelse på årsmødet.
I
løbet af 2014 har bestyrelsen fortsat arbejdet for:
et skift i planlægningsprocessen, som
betyder
- helhedsplan med arealreservationer, så
man sikrer rekreative områder og rum
til forskellige oplevelser,
- inddragelse af borgerne, relevante
foreninger og fagpersoner indenfor kreative
uddannelser i en åben debat tidligt i
planprocessen,
- et stop for at investorerne fremover
står for en arealudvikling, som har ført til
de mange lokalplaner med kontorbyggeri,
- en planlægning, der ikke kun lader sig
styre af vækst, events, drømme om en
international storby og tiltrækning af
nye borgere, men inddrager de 500.000
københavneres behov og ønsker i
planlægningen.
- en forbedring af forbindelsen mellem
Østerbro og Nordhavn.
Året siden sidste årsmøde har været
præget af
1. Bidrag
til planlægningsprocessen i Nordhavnen.
2. Nordstjernen.
3. Status
over havnekomiteens projekter.
1.
Høring
om DLG SILO på Fortkaj , september 2014
Af
begrundelsen for at lave et tillæg til
Århusgadekvarteret i Nordhavn om DLG silo på Fortkaj fremgår det
-
”I udviklingen af Århusgadekvarteret har der været en større efterspørgsel
efter boliger end først antaget og
samtidig har det været svært at afsætte siloen til kultur, idræts og
fritidsformål”
I
vores høringssvar anførte vi, at der er brug for forskellige former for
boliger, ejerboliger, andelsboliger, almennyttigt boligbyggeri og forskellige
former for byggefællesskaber. Der er brug for boliger til forskellige
aldersgrupper og folk med forskellig indtægtsgrundlag.
Men
vi finder det meget uheldigt, at der skæres i arealet til kultur, idræt og
fritidsformål og ikke i kontorarealet. Østerbro Havnekomité er bekymret over at
Nordhavn udvikler sig til en velhavergettho uden liv ved kajerne ,grønne
naturområder og kulturtilbud til alle Københavnere.
Høring om
forslag til lokalplan for Sundmolen i Nordhavn.
I høringssvaret oktober 2014 udtrykte vi bekymring
for, at lokalplanforslaget fremstår som en rammelokalplan, der giver
By&Havn mulighed for at skaffe mest mulig kapital til Metroselskabet ved
salg af grunde og optioner på grunde.
Man
har ikke i planlægningen indtænkt en forlængelse af havnebussens rute med
stoppested på f.eks spidsen af Sundmolen.
I
Østerbro Havnekomitè havde vi håbet på et lokalplanforslag, der indeholdt:
Placering af andre boformer som,
byggefællesskaber, hvor en gruppe af familier bygger økologisk og billigt med indskud af fælles
kapital, samt mulighed for opførsel af forskellige former for bofællesskaber,
Placering
af f.eks.bibliotek/kulturhus og sundhedscenter
Og
et Udviklingserhvervscenter
med f.eks 35 værksteder til håndværkere, designere og kunstnere med fælles
overdækket gård med nedsat årlige leje.
Der
er reserveret mulighed for daginstitution lokalplanen. Men ingen af de 3 steder
er der i planlægningen placeret en legeplads, der svarer til arealet af
institutionen.
Planlægningsprincipper
for Nordhavn.
I
forbindelse med den kommende politiske drøftelse af forslaget til Københavns nye
kommuneplanstrategi indsendte vi i november vores folder, Planlægningsprincipper for
Nordhavn til alle medlemmer af borgerrepræsentationen . Vi håbede at vores
bidrag ville indgå og at processen vil føre til en status over den byudvikling, der har fundet sted og
inddrage københavnernes ønsker og drømme om en dejlig by med mulighed for
forskelligartede livsudfoldelser.
I
henvendelsen henviste vi til
-
Den nye rapport fra Miljøministret om
klimaændringer, der forudser øget vandstand
på 70-80 cm, og som bør føre til at planlægningen i Nordhavn gennemgås
igen,
-
miljøminister Kirsten Brosbøl’s kronik i
Politiken den 27. oktober 2014 , hvor hun præsenterer En ny 2020-naturplan for
Danmark. Planen præsenterer ”Danmarks første nationale friluftspolitik, så
danskerne får flere friluftsmuligheder tæt på – både i byen og på landet”.
Vi opfordrede til, at Københavns Kommune
igangsætter et arbejde med
- at udforme en rekreativ plan for Nordhavn, som sikrer en promenade på min 10 m langs alle kajer og placering af konkrete grønne områder, også naturområder på naturens egne betingelserog hvor biodiversiteten har høj prioritet.
- at udforme principper for hvor meget boligareal, der skal til for at udløse børnehave med legeplads og offentlig
skole med idrætsarealer.
- at udarbejde en overordnet kunstplan for
arealudviklingsområderne.
Planerne bør indgå som krav, inden der gives igangsættelsestilladelse til
byggefelterne.
Vi ønsker
Planlægningsprincipperne skal
fungere som et operativt værktøj i udformning af lokalplanerne for de enkelte
områder.
- Henvendelse i juni til Borgerrepræsentationen i forbindelse med drøftelse og beslutningen af den nye principaftale, hvor København overtager 95% af By&Havn samt dens gæld. Københavnerne risikerer dermed at få en meget stor gæld, som skal betales af fremtidige københavnere .
Vi påpegede
at det, i forbindelse med Folketingets ændring i 2014/15 af loven fra
2007 er det vigtigt at få indført en tilføjelse til §15 stk 4: Selskabet skal
drives på et forretningsmæssigt grundlag. Det skal gøres muligt også
at bygge almennytttigt boligbyggeri i de nye kvarterer i Nordhavn
Vi er bekymrede
for, at intentionerne om at Nordhavn skal sætte nye standarder for byudvikling
på et bæredygtigt grundlag, fysisk og socialt, som er vedtaget i Københavns
kommune, bliver hæmmet af en kommende gæld.
Der henvises
til, at Magasinet Monocle har valgt København som verdens bedste by at bo
i, men samtidig bringer Tyler Brülé fra Monocle denne advarsel: Pas på havnefronten – både i Nordhavnen og Sydhavnen.
Ja, byen vokser, men gentag ikke fejl med nybyggeri uden tanke på miljø. En
solrig dag vil folk være i grønne omgivelser.
- Henvendelse
i november til ministeriet for by, bolig og
landdistrikter for oplysninger om,
hvilke muligheder der er for at sikre almen nyttig byggeri i Nordhavn, og om Staten sammen med Københavns
Kommune kan sikre en fornuftig økonomisk ramme. Der henvise til ministeriets oplæg Byen
2025 – Fællesskabet og det gode liv.
-Henvendelse til medlemmer af teknik- og miljøudvalget i BR om at
udskyde beslutningen om lokalplanforslaget
om Enghave Brygge, der medfører en stor jordopfyldning i havneløbet.
Nordstjernen.
Bestyrelsen
har haft drøftelser om hvordan vi
beskyttede Nordstjernen mod regnvand fra taget, især på den væg, der vender mod
vest. Det blev besluttet at få opsat tagrender. Flemming har udført et flot
arbejde, men det kom til at belaste vores budget, så vi har fået et underskud i
regnskabet 2014.
For
at få bedre kontrol med vores el-forbrug blev det besluttet at skifte
nøglesystem. Nøgle udleveres fortsat til aktive medlemmer, som har været
medlemmer i mere end ét år.
Bivognen
har været lukket efter flere oplevelser med hærværk og indbrud. Efter døren har
været brudt op er der opsat en plade. Bestyrelsen ønsker en drøftelse på
årsmødet om principper for udlevering kode til låsen i Bivognen inden der
sættes en dør op.
Tak
til alle, især Jeanne og Flemming, der har deltaget i istandsættelse og
oprydning i Nordstjernen.
3.
Status over havnekomiteens projekter.
Bestyrelsen
har i løbet af året arbejdet med et forslag til helse/sansehaverum langs kysten fra
Nordstjernen til det nye opfyldningsområde.
Forslaget er
blevet drøftet ved møder med TMF i København og By&Havn. Begge steder blev
ideen positivt modtaget. Karin og Krista har udarbejdet en skitse, som er
udgangspunkt for det videre arbejde.
Vi har siden
sidste årsmøde haft møder med By&Havn om
-
Opsætning af en ekstra container til havkajakker og
-
Muligheden
for opsætning af et større klubhus til Tvorabaturin
lidt ind på vores grund.
Vi har fremført vores projekter –
stisystem langs vandet til Fiskerihavnen, et kuperet terræn ud for krydstogtsterminalen
til vintersport, bevarelse af naturområder med adgang til havnenog byggeri af
alm. boliger ved de kontakter vi har haft med politikerne og i Østerbro Avis. Vores forslag
om midlertidig park ved den gamle Skudehavn afventer, at området ikke længere
skal bruges til metrooplagsplads.
Der er fortsat kontakt til koncernledelsen
i PFA om svømmehal og vandterapi i stueetagen af et kommende domecil på
Redmolen.
Havnekomiteen har deltaget i møde
indkaldt af Indre By’s og Christianshavns lokaludvalg om projektet – Til
havns, mobile pontoner i havnen.
Vi har fået revideret havnekomiteens
folder, men mangler at få den trykt.
I tiden der er gået siden sidste årsmøde
har vi været aktive i de debatter, der har været om udviklingen af Nordhavn.Vi
har bevaret Nordstjernen, som mødested for diskussioner, idéudvikling og et
sted for festligt samvær.
Og det lille naturområde med adgang til
vandet for københavnerne er bevaret.
Vi arbejder fortsat for liv i
Nordhavnen. Vi ønsker varierede muligheder for rekreative og
kulturelle oplevelser. Oplevelsen af, at Nordhavnen giver os fælles
muligheder og ansvar.
Bestyrelsen den 5. maj 2015.