Planlægningsprincipper for Nordhavn

Byudviklingen i Nordhavn har stor betydning for københavnerne, nu

såvel som langt ud i fremtiden. Østerbro Havnekomité finder det derfor

vigtig, at der sættes fokus på, at gøre Nordhavn til en bæredygtig bydel,

der lægger vægt på livskvalitet for beboere i alle aldre, og hvor de store

herlighedsværdier sikres for alle københavnere.

Der blev i 2008 udskrevet en international idékonkurrence om

udviklingen af Nordhavn. Tre tegnestuer fik 1. præmie og blev bedt om

at kvalificere deres forslag og derefter blev forslaget fra Cope, Sleth og

Rambøll udpeget som masterplan. Men den konkrete planlægning for

området følger ikke masterplanen.

- Containerterminalen, som ikke indgik i oplægget til den

internationale konkurrence, blev placeret, så den optager en stor del af

det grønne område i masterplanen. Den natur og biodiversitet, der her

var opstået over tid, er ødelagt, og offentligheden er forment adgang til

nogle spændende naturoplevelser, nu og i mange år fremover. Kørslen til

og fra containerpladsen vil fremover være meget belastende for de nye

boligområder

- Redmolen, som i masterplanen fremstod med en skulpturel bygning,

der skulle indeholde offentlige funktioner og være publikumsmagnet

er blevet købt af PFA til opførsel af et nyt domicil med en restaurant i

stueetagen.

- Den sydvendte Sandkaj var tegnet og tænkt som en hovedpromenade

og en meget vigtig brik i udviklingen af Århusgadekvarteret med en

bred offentlig promenade på 17 m med faste opholdsarealer, adgang til

vandet og bademuligheder. I stedet ser den nu ud til at blive erstattet

med en lille brygge på 5 m. For at udføre den brede promenade, som

indgik i masterplanen, skulle der i følge lokalplanen for området skaffes

ekstra finansiering (hvilket drejer sig om 50 mil. over 3 år).

Vi har fra havnekomiteen presset på for at få finansieringen med i de

sidste 2 års budgetforhandlinger i København. Sidste år kom det med

som en hensigtserklæring om, at man ville skaffe penge til den brede

løsning i budgettet for 2014, men i år var det ikke med i budgetaftalen.

Østerbro Havnekomité nærer derfor stor bekymring for, at alle

intentionerne om at Nordhavnskal sætte nye standarder for byudvikling

på et bæredygtigt grundlag, fysisk og socialt, som er vedtaget i

København Kommune, løber ud i sandet.

Vi henstiller til, at politikerne i Københavns Kommune tager

visionerne seriøst, som de var formuleret i programmet for den

internationale idèkonkurrence om Nordhavn, og træffer beslutning om

at udarbejde nogle konkrete principper for byudvikling i Nordhavn.

Planlægningsprincipperne skal fungere som et operativt værktøj i

udformning af lokalplanerne for de enkelte områder.

Vores forslag er :

1. Der udarbejdes og vedtages en helhedsplan for et bæredygtigt

Nordhavn. De grønne områder udgør 40% af området, heraf en del

som vild natur. I friarealer indgår ikke infrastruktur(cykel-gågader,

tekniske anlæg, parkering, samt tagterasser). Mange undersøgelser

viser at der er nødvendigt med let adgang til natur for at øge

folkesundheden.

2. Byudviklingen tilrettelægges, så der er mulighed for rekreative og

fysiske aktiviteter til lands og til vands. Badestrand, havnebade og

svømmehal placeres.

3. Strategien for byudviklingen skal være 50% boliger(25% af

boligerne reserveres til alment byggeri), 35% til erhverv og 15%

til kultur- og fritidstilbud. Staten yder tilskud, så de almennyttige

boligselskaber kan erhverve grunde til rimelige priser. Placering af

bibliotek/kulturhus og sundhedscenter lægges fast.

4. Nordhavn skal så vidt muligt være bilfri. En bred cykelsti skal

forbinde det yderste område i Nordhavn med Østerbro og det øvrige

København.

5. Nordhavn inddeles i delområder. Hvert delområde i Nordhavn skal

have adgang til offentlige tilgængelige pladser og grønne områder. Der

defineres konkrete principper for de offentlige, grønne områder,

mht. placering i forhold til boligområder, areal i forhold til areal af

bolig/bebyggelse/veje, tilgængelighed, og hvilke funktioner og behov

de enkelte grønne områder skal tilgodese. Infrastrukturen skal ikke

indgå som grønt område.

6. Der anlægges en anlægges en sammenhængende, offentlig promenade

på minimum 10 m. overalt langs vandet. Promenaden skal fungere

som bindeled mellem de grønne områder i hele Nordhavn.

1. Indtægter ved salg af grunde fra hvert delområdes skal finansiere

den tekniske og grønne infrastruktur, som planen kræver. Der

udarbejdes veldefinerede rækkefølgebestemmelser, så grønne

områder er færdigetablerede samtidig med ibrugtagning af

byggefelter.

2. Det skal sikres at daginstitutioner med legeplads og skoler

med idrætsarealer indgår i planerne for delområderne. (f.eks.

500 boliger udløser en daginstitution, 1000 boliger udløser en

skole). Legepladser og idrætsarealer skal være i niveau og offentlig

tilgængelige, når de ikke er i brug.

3. Der udarbejdes en overordnet kunstplan for de vigtigste gader og

pladser, som f.eks. kan indeholde energineutrale installationer,

hvor vand og lys indgår. Kunst skal være sikret etablering før

igangsætningstilladelse for bebyggelse i tilgrænsende byggefelt gives.

4. Der udformes altid to alternative planforslag ( f.eks.planer for

delområderne og lokalplaner) før politisk beslutning. Berørte

foreninger og borgere inddrages.

En helhedsplan for offentlige rekreative,

grønne områder i Nordhavn

Undersøgelser viser, at let adgang til rekreative, grønne områder og

natur øger folkesundheden. Rekreative grønne områder er et vidt

begreb, og karakteren af de forskellige områder må derfor defineres

præcist mht. funktion og deraf følgende krav til udformning. Det

betyder naturligvis ikke, at aktivitetsmulighederne ikke må/kan

kombineres eller lappe ind over hinanden.

Ifølge den nuværende lovgivning skal grundsalg i Nordhavn bære

en stor del af udgifterne til gæld, nye anlæg og driftunderskud i

metroprojektet. Den finansieringsmodel er ødelæggende for at

københavnerne får del i Nordhavns herlighedesværdier. Politikerne

i København bør derfor igangsætte en drøftelse af alternativ

finansiering af metroen. F.eks. kunne en finansiering ved kørselafgift

indgå. Det vil samtidig have hensigtsmæssige gevinster for

københavnerne ved at mindske biltrafikken.

Vi ønsker liv i Nordhavnen. Vi ønsker varierede muligheder for

rekreative og kulturelle oplevelser. Oplevelsen af, at Nordhavnen giver

os fælles muligheder og ansvar.

Vi håber med dette oplæg, at gøre politikere og tekni- og

miljøforvaltningen interesseret i en offentlig dialog med københavnerne

om planlægningsprincipper for Nordhavn.

Tilgængelighed.

Der bør defineres nogle kriterier for de grønne områders tilgængelighed:

Det skal kunne lade sig gøre at bevæge sig mellem mindst et rekreativt

område og bolig, uden at svage trafikanter(børn) skal krydse befærdede

veje. Øvrige grønne områder skal have forbindelse via (cykel)stinet

og/eller havnepromenade – fra de nye områder i Nordhavn såvel som

Østerbro. Der skal være en sammenhængende , offentlig promenade

på minimum 10 m langs vandet.

Der skal være offentlig transport til de yderste rekreative områder (bus,

havnebus, metro) . I de grønne områder skal en del af stierne være

tilgængelige for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Naturområder.

Der skal være naturområder på naturens egne betingelser, og hvor

biodiversitet har høj prioritet. Den nordlige del af Nordhavnsområdet

skal, som det er indtegnet i masterplanen, have særligt fokus og sikres

til det formål. Området er over tid blevet til en vigtig habitat for truede

dyrerter, bl.a. sommerfugle og padder, og området spiller en vigtig

rolle som mellemstation for trækfugle. For

borgerne er det ensbetydende med mange enestående naturoplevelser.

Områder til idræt og sport.

Byudviklingen skal tilrettelægges, så der er mulighed for rekreative

og fysiske aktiviteter til lands og til vands. Det kan fx være boldbaner,

kælkebakker, vand- og sejlsport, svømmehal, havnebade, motionsbaner.

De respektive anlæg skal som udgangspunkt etableres mindst et sted

i området. Boldbaner og vandsportsanlæg for børn skal etableres i

tilknytning til skoler og andre børneinstitutioner. Eller, som minimum,

være lettilgængelige via offentlig transport og/eller trafiksikre cykelstier.

Idrætsarealer ved skoler skal være offentlig tilgængelig, når de ikke er i

brug.

Bæredygtigt miljø.

I områderne skal indtænkes klimavenlige og ressourcebesparende

anlæg, på lige fod med anden byggemodning af Nordhavn.

Naturområderne mod nord skal såvel som de de naturområder, der

etableres i hele Nordhavn, etableres og plejes efter de principper, der

gavner biodiversitet og binding af CO2 bedst. Eksperternes anbefalede

miljøtiltag skal følges. De befæstede arealer bør indskrænkes til blot det

nødvendige. Det samme bør gælde for de midlertidige områder, der

bruges til anlægsarbejder.

Det er vigtigt, at nogle natur”lommer” friholdes for at blive anvendt

til arbejdsareal under udviklingsfasen. Formålet hermed er at beskytte

og bevare den ruderatnatur og biodiversitet, der er opstået gennem

de sidste 25 år. Når anlægsarbejderne er færdige, vil plante- og dyreliv

herfra hurtigere kunne brede sig ind i de naturarealer, der etableres

efterhånden.

Midlertidig udnyttelse af arealerne til rekreative formål.

Havnekomiteen ønsker at de dele af Nordhavn, hvor der endnu ikke er

aktuelle planer, skal kunne bruges til rekreative formål af midlertidig

karakter. Der kunne fremstilles en slags mobil inventar, bestående

af bord/bænke, grill, l naturlegepladser, skurvogn med idræt/

motionsredskaber, Urban Farming, ect. I områder, som allerede er

tilegnet åbne, rekreative formål, kunne etablering af nogle anlæg startes

op allerede nu.

Det vil være til stor glæde for institutioner og borgere, og give dem en

tilknytning til området.

Østerbro Havnekomité August 2014