Hvad gør vi nu lille du...

Det er arbejdstitlen på den bog, jeg er ved at skrive om de mange kampe Østerbro Havnekomité har ført igennem 20 år for en Helhedsplan, der sikrer varierede boligformer, havnerelaterede erhverv, kultur- og rekreative tilbud og områder med vild natur, der gør herlighedsværdierne i Nordhavn tilgængelig for alle.

Derfor vil vi bringe en tak til Karsten Ifversen for artiklen i politiken 11.3.2017 ”Nordhavn er en ny ghetto for velhavere”.

Overborgmester Frank Jensen affærdiger kritiken med oplysninger om, at Socialdemokratiet har sørger for en ændring i Planloven i 2014, der betyder, at man nu kan stille krav til en bygherre om 25 % almennyttig byggeri i nybyggeri.

Ændringen i Planloven er glædelig.

Men er det mere end en hensigtserklæring?

Grundsalget i Nordhavn skal nemlig finasiere udbygningen af metroen, - tidligere anlægsunderskud, - statens andel af anlæg af metrocityringen og -anlæg af metro til Nordhavn og Sydhavn.

Vi er i Østerbro Havnekomité mange gange blevet skuffet over, at beslutninger i Lokalplaner for Nordhavn ikke er blevet gennemført

- Sandkaj i Århusgadekvarteret med en 17 m bred offentlig promenade med opholdsmuligheder og adgang til vandet, bademuligheder og uddybning af Nordbassnet, der muliggjorde stoppested for havnebussen ved Nordhavn Station blev ikke til noget. Københavns Kommune kunne ikke skaffede den nødvendige financiering på 50 mill kr. over 3 år. Det blev ellers betegnet som hovedgrebet i den vindende plan fra COBE fra 2008.

- På samme måde er det gået med Redmolen. Her skulle der i det vindende forslag ligge en publikumsmagnet. I det sidste forslag jeg har set, bliver der offentlig adgang til en indensdørs ”palmehave” med 3 træer og siddetrapper, forretninger og en restaurant

- Hensigten med at bevare bygninger med havnepræg er blevet skamreddet med tilbygninger, så den gamle funktion og tidligere brugere af f.eks. billig atelje er forsvundet.

- Forvaltningen i Københavns kommune oplyser overfor os, at der igen og igen forsvindet grønt fra planerne.

Problemet er, at det ikke rækker med pæne hensigtserklæringer.

Det er ikke nok, at der f.eks er reserveret 2 byggefelter i den nye lokalplan for Sundkaj. Felterne er reserveret gældende for nogle år, og hvis Københavns kommune ikke kan stille med lån, så boligselskaber kan købe grundede inden tidsfristen, så bliver der ikke bygget almentnyttiget. I en aftale mellem Københavns Kommune og By&Havn fra 20. maj 2014 står der bl.a.

"By og Havn forpligter sig til at udbyde et antal byggefelter inden for hele Sundmolen og Levantkaj Vest med krav om opførsel af almene boliger, så der tilsammen i området opføres minimum 20% almene boliger (målt i etagemeter). Denne forpligtigelse bortfalder 31. december 2023 og er begrænset til det antal boliger, som Københavns kommunes udbud af grundkapitallån muliggør i perioden........  Københavns Kommune vil arbejde for, at den nødvendige finansiering tilvejebringes i 2020 eller hurtigt muligt derefter."

Indtil nu er der ikke bygget nogen offentlig børneinstitution eller skole i Nordhavn.

Der er bygget en prangende privatskole til 1200 børn.

I 2007 vedtog Folketinget lov om Metrocityringen. Loven handlede om oprettelse af 2 nye selskaber, Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S, senere kaldt By&Havn. Det fremgik af loven, hvem der skulle financiere Metrocityringen. Staten skulle kun bidrage med 4,6 mia. Kr (2007 beløb). Pengene skulle skaffes ved salg af grunde i Nordhavn. Siden er prisen for metroen steget kraftigt. Hvad det ender med afhænger af udfaldet på en retssag mod en entreprenør.

I 2014 indgik Københavns Kommune og Staten en aftale, så København overtog gæld og nyanlæg af metroen mod at få Nordhavns arealer. Der er tale om en meget stor gæld.

Men i loven står fortsat, at By&Havn skal drives efter forretningsmæssige principper.

Så Københavns kommunes muligheder for arealudvikling er begrænset.

Karsten Ifversen udtaler ganske rigtigt i Politiken onsdag den 1. marts 2017: ”Man etablerer halvoffentlige selskaber som By og Havn, hvis formål bl.a. er at sælge havnens og Ørestads grunde. Bag stilheden ligger en bred politisk accept af, at liberalismen har vundet historien, og derfor må byerne udvikles til og ejes af private”.

Kun midlertidige arealer og bygninger, kan stilles til rådighed for kreative kræfter og græsrødder indtil arealudviklingen kører dem over.

Lige nu er Østerbro Havnekomité taknemmelig over, at vi har fået penge af By&Havn, så vi sammen med dem og Hjerteforeningen kan etablere en hjertesti med beskyttede helsehaverum med udsigt over Øresund – til rekreation for alle i en stesset tid.

Vi er glade for, at Politiken nu åbner sine spalter for en debat om arealudviklingen i vores fælles havn.

Inger Hutters, formand for Østerbro havnekomité den 12.3.2017.