Nytårsfrokost januar 2016
Hver aften, når solen i vest går hvile
Så hvisker naturen sit tavse godnat
Mens bladene skælver i vejkantens pile
Går droslen til ro i det skumrende krat
Dugvåde kviste
Lader de sidste
Solstråler briste
Perlebesat
Varsomt violen
Glatter på kjolen
Hvisker til solen:
”kys mig godnat”
Jeg tænkte at vi kunne ønske hverandre
Et lykkeligt nyt år i vor komité
Hvor der kommer parker hvori vi kan vandre
Og shelter og svømmebad, vandterapi!
En promenade?
Hvor man kan vade
Og måske bade?
Tænke sig at:
Der kunne fiskes?
Og stille listes
Ja måske hviskes:
”Kys mig godnat”
Der bygges og køres og alle fornemmer:
Nu kan vi få indsparket vores ide’r!
Og det er da sandt nok ,si’r de der bestemmer:
”når blot det har midlertidig karakter”
Buske og træer
Bakker og stier
Det sku desværre
Flyttes inat
Hva’ så med kuren?
Hva’ med naturen?
Hva’ med kulturen?
Kys mig godnat!
(sidste to vers digtet af Gregers)
Når det er november og stormene suser,
Så samles vi her til lidt mad og en sang.
Imens vi i øl og i snaps os beruser,
er Gregers i stand til at få os igang.
Hvem vil begynde
Gregers med ynde
lader forkynde
syng ”Kys mig godnat”.
Nu vi dig hylde
tak vi dig skylde
Vi si’r ikke godnat.
Til lykke Gregers